Mænds magasiner har ændret sig markant gennem de seneste årtier

Udviklingen betyder dog ikke, at mandemagasinet som format er forsvundet. Tværtimod lever mange af de klassiske emner videre i en digital form, hvor aktualitet, personlighed og en tydelig redaktionel stemme spiller en stadig større rolle.

Fra kiosken til den digitale forside

I 1990’erne og 00’erne var magasinhylden et vigtigt udstillingsvindue for danske mandemedier. Forsiden skulle på få sekunder fortælle, hvad læseren kunne forvente, og konkurrencen om opmærksomheden var hård. Kendte mennesker, biler, humor, gadgets, sport og markante interviews var blandt de elementer, der kunne få et magasin til at skille sig ud.

Et eksempel er Mandemagasinet M!, der udkom som månedligt magasin fra 1997 til 2015 og siden har fortsat sit univers på nettet. Det illustrerer meget godt den større bevægelse i mediebranchen: Selve distributionsformen kan ændre sig, mens interessen for de oprindelige emner består.

Digitaliseringen har samtidig fjernet den naturlige deadline, som fulgte med et månedligt magasin. På nettet kan en historie publiceres, når den er relevant, og den kan opdateres, hvis der kommer nye oplysninger.

Mandestof er blevet et langt bredere begreb

Begrebet mandemagasin kan let fremkalde billeder af hurtige biler, fitness og letbenet underholdning. Det er stadig en del af genren, men moderne livsstilsstof rettet mod mænd spænder væsentligt bredere.

Teknologi, privatøkonomi, rejser, mad, mental trivsel, træning, film, gaming, ure og personlig stil kan uden problemer eksistere side om side. Det afspejler blandt andet, at læserne ikke nødvendigvis identificerer sig med én bestemt type mandeliv. En person kan være interesseret i styrketræning om morgenen, nye film om eftermiddagen og madlavning om aftenen.

Netop den blanding har altid været en del af magasinets styrke. Forskellen er, at den digitale læser sjældent bevæger sig gennem indholdet fra første til sidste side. En enkelt artikel kan i stedet være det første møde med mediet.

Den enkelte historie skal kunne stå alene

På sociale medier og i personlige nyhedsfeeds bliver artikler ofte præsenteret uden den sammenhæng, som en traditionel magasinsektion gav. Det stiller større krav til både overskrift, indledning og selve historien. Læseren skal hurtigt kunne forstå, hvorfor emnet er interessant, uden at overskriften lover mere, end artiklen kan levere.

Google fremhæver selv, at indhold til Discover bør have overskrifter, der indfanger historiens essens uden at være misvisende clickbait. Samtidig anbefales originale og relevante historier, der enten er aktuelle, fortæller en god historie eller bidrager med en særlig indsigt.

Det passer godt til magasinjournalistik, når den fungerer bedst. En overraskende vinkel kan skabe nysgerrighed, men den skal følges af reel substans. Ellers bliver det digitale førstehåndsindtryk hurtigt et dårligt eftermæle.

Personlighed er stadig en konkurrencefordel

Internettet har gjort mængden af tilgængeligt indhold enorm. En faktuel oplysning om en bil, en film eller et træningsprogram kan findes på få sekunder mange forskellige steder. Derfor bliver det redaktionelle valg vigtigere: Hvorfor fortælles netop denne historie, og hvad får læseren her, som ikke findes i den første tilfældige søgeresultat?

Google anbefaler tilsvarende indhold, der tilfører original information, analyse eller reel merværdi frem for blot at omskrive eksisterende kilder. For et livsstilsmedie kan værdien ligge i alt fra egen research og interviews til erfaring, humor eller evnen til at sætte et fænomen ind i en større sammenhæng.

Det er også her, klassisk magasintradition stadig har noget at byde på. En tydelig redaktionel identitet gør, at to medier kan skrive om præcis samme emne og alligevel ende med to meget forskellige artikler.

Det moderne mandemagasin er ikke bundet af papir

Papirmagasinet havde noget, som nettet aldrig helt kan kopiere: et afgrænset univers, som læseren fysisk kunne bladre igennem. Til gengæld har digitale medier fået mulighed for at arbejde hurtigere og kombinere tekst med video, billeder og løbende opdateringer.

Dermed handler mandemagasinets fremtid mindre om selve formatet og mere om evnen til at forstå sit publikum. De emner, der engang fyldte kioskerne, er ikke nødvendigvis blevet irrelevante. De er blot flyttet ind på skærmen og konkurrerer nu om opmærksomheden i et langt større medielandskab.

Det gør den redaktionelle opgave vanskeligere, men også mere interessant. For selv om distributionskanalerne ændrer sig, består den grundlæggende idé: at finde historier, som en bestemt gruppe læsere faktisk har lyst til at bruge tid på.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.