Mandemagasinet døde ikke – det flyttede bare fra kioskhylden til mobilen

Forsiden skulle fange blikket på få sekunder, mens siderne indenfor bød på en blanding af biler, film, gadgets, sport, humor, interviews, mode og populærkultur.

I dag er kioskhylden blevet erstattet af mobilen, sociale medier og digitale forsider. Men interessen for indhold målrettet mænd er ikke forsvundet. Den har snarere skiftet form, og udviklingen fortæller noget interessant om, hvordan specialmedier kan overleve, når selve medievanerne ændrer sig.

Fra månedligt magasin til løbende strøm af indhold

Et godt dansk eksempel er Mandemagasinet M!, der udkom første gang i 1997. Den trykte udgave blev lukket i 2015, hvorefter M! fortsatte som et digitalt medie. I 2017 blev mmm.dk købt af folkene bag Connery, og dermed fik det gamle magasinbrand et nyt liv på nettet.

Skiftet fra papir til skærm ændrede mere end distributionsformen. Hvor et trykt magasin skulle samle en hel måneds indhold i én pakke, kan et digitalt medie reagere fra dag til dag. En ny filmtrailer, en opsigtsvækkende bil, et sportsøjeblik eller en historie fra nettet kan publiceres, mens interessen er størst.

Det passer godt til et medieforbrug, hvor konkurrencen om opmærksomheden er konstant. DR’s Medieudviklingen 2025 peger blandt andet på fremgang for sociale medier og et stadig mere fragmenteret dansk mediebillede.

Emnerne er bredere end den gamle stereotype

Det klassiske mandeblad havde en meget genkendelig opskrift. Hurtige biler, kendte kvinder, gadgets og humor var sikre ingredienser, og tonen måtte gerne være højlydt. Noget af den identitet findes stadig i digitale mandemedier, men emnefeltet er blevet væsentligt bredere.

På M!’s digitale platform har nyere indhold eksempelvis omfattet Formel 1, Hollywood, sundhed og populærkultur. Det viser, hvordan genren i dag snarere fungerer som et bredt livsstilsmedie end som en digital kopi af et gammelt magasin.

Det giver også plads til flere typer læsere. Den samme person kan sagtens være interesseret i træning mandag, en ny bil tirsdag, film onsdag og madlavning i weekenden. Det digitale format behøver ikke vælge én enkelt interesse, men kan samle en række emner omkring en fælles målgruppe.

Den gamle tone kan ikke bare kopieres

Mandemagasinernes eftermæle handler i høj grad om en bestemt tone: direkte, uformel og ofte med en god portion drengerøvshumor. Den kan stadig være en styrke, fordi den giver mediet personlighed, men forventningerne til redaktionelt indhold har flyttet sig.

Humor skal kunne fungere uden at stå i vejen for fakta, og en fængende overskrift skal stadig levere det, den lover. I et digitalt miljø, hvor læseren kan forlade siden på et sekund, er det ikke nok at være larmende. Indholdet skal også være relevant, troværdigt og værd at bruge tid på.

Det gør faktisk opgaven sværere end tidligere. En stærk identitet skal kombineres med hurtig formidling, præcise oplysninger og en forståelse for, hvad læseren forventer af moderne livsstilsjournalistik.

Fremtidens mandemagasin er mere en redaktion end et format

Det interessante ved mandemagasinets udvikling er derfor, at ordet “magasin” efterhånden beskriver en redaktionel idé mere end et fysisk produkt. Papiret er ikke længere afgørende. Det er udvælgelsen af historier, tonen og forståelsen af målgruppen, der binder indholdet sammen.

I en tid, hvor algoritmer kan servere en nærmest uendelig strøm af enkeltstående videoer og opslag, kan redigerede medier stadig noget andet: De kan vælge, sortere og sætte emner ind i en sammenhæng.

Derfor behøver historien om de danske mandemagasiner ikke være fortællingen om en genre, der forsvandt sammen med kioskernes magasinvægge. Den kan lige så godt være historien om en genre, der lærte at leve videre på nye præmisser.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.